Altan til lejlighed: pris, tilladelser og proces

Beregn din pris

Priser og regneeksempler

Tabellerne viser Boligfiduser.dk’s estimerede prisniveauer for 2026 inkl. moms. Brug dem som pejlemærke, når du vurderer de tilbud, du modtager.

Hvad koster en altan til en lejlighed i 2026?

En altan til en lejlighed koster typisk 110.000–200.000 kr. pr. altan inkl. moms, når den bygges som en del af et samlet projekt for ejendommen. Vil du have en enkelt altan alene, er prisen ofte 180.000–320.000 kr., fordi rådgivning, statiske beregninger, byggetilladelse og kran skal betales af én altan i stedet for at blive delt.

Prisen dækker selve altanen med bund, værn og ophæng, en ny altandør, udskæring i facaden og retablering. Altandøren er en større post, end mange regner med: der skal skæres hul i en ofte bærende ydervæg, monteres overligger og laves nye lysninger indvendigt.

Har du brug for en generel gennemgang af altantyper og materialer, så se vores side om altaner. Her går vi i dybden med lejligheder og foreninger.

Hvorfor er fællesprojekter så meget billigere?

Et altanprojekt har store faste omkostninger: en ingeniør skal beregne, om facaden kan bære, en arkitekt skal tegne altaner, der passer til bygningen, kommunen skal behandle en byggesag, og der skal stilles kran eller lift op. Disse poster koster nogenlunde det samme, uanset om der bygges én eller tyve altaner.

Tabellen ovenfor viser effekten. Med én altan udgør de faste omkostninger 80.000–120.000 kr. Fordelt på 20 altaner er de nede på 4.000–6.000 kr. pr. altan. Dertil kommer, at leverandøren kan producere ens altaner i serie, og at montagen går hurtigere. Det er grunden til, at langt de fleste altaner på ældre etageejendomme bygges som fællesprojekter.

Regneeksempel: fem ud af otte vil have altan

En ejerforening har otte lejligheder mod gården. Fem ejere ønsker altan. Et samlet projekt på fem altaner koster 850.000 kr., altså 170.000 kr. pr. altan. Hvis de tre øvrige ejere senere vil have altan, skal der laves ny byggesag og ny kranopstilling, og prisen bliver typisk 200.000–260.000 kr. pr. altan.

Mange foreninger løser det ved at søge byggetilladelse til alle otte altaner, men kun bygge de fem nu. Så er tilladelsen på plads, og facaden fremstår ensartet, når de sidste kommer til. Tjek med kommunen, hvor længe en byggetilladelse gælder, inden I planlægger en opdelt udførelse.

Hvilken altantype passer til jeres ejendom?

Valget af altantype afhænger især af facadens styrke, gårdens indretning og kommunens krav til arkitekturen.

Hængealtan

Den mest almindelige løsning på ældre etageejendomme. Altanpladen bæres af konsoller i facaden og trækstænger, der forankres højere oppe. Den er let og diskret, men kræver at murværket kan optage kræfterne. Ingeniøren afgør, om facaden er stærk nok.

Altan på søjler

Altanerne står på et stativ af søjler med fundament i gården. Facaden belastes kun lidt, og altanerne kan gøres større. Til gengæld tager søjlerne plads i gården og kan skygge for stueetagen. Løsningen er populær, når facaden er svag, eller når man ønsker altaner på 6–10 m².

Indskudt altan

Altanen trækkes delvist ind i bygningen, så den fremstår som en del af facaden. Det er arkitektonisk elegant og kan være lettere at få godkendt i bevaringsværdige områder, men kræver større indgreb og koster mere. Lejligheden mister samtidig noget indvendigt areal.

Fransk altan som alternativ

En fransk altan er en dør med et værn foran – uden gulvplads. Den koster 25.000–60.000 kr. og kræver ofte en enklere byggesag. Den giver lys og luft, men ikke plads til et bord. For mange er den en fornuftig mellemløsning, hvis en rigtig altan ikke kan godkendes.

Tilladelser: hvem skal sige ja?

En ny altan kræver altid byggetilladelse fra kommunen, og i etageejendomme skal foreningen også godkende projektet. Der er typisk tre lag af godkendelser:

• Foreningen: Facaden er fælles, så generalforsamlingen skal godkende altaner – også selv om kun nogle ejere betaler. Tjek vedtægterne for krav til flertal.
• Kommunen: Byggetilladelse med dokumentation for statik, brand, afstand til skel og naboer samt arkitektonisk tilpasning. Mange kommuner har en altanpolitik eller -vejledning for bestemte bydele.
• Lokalplan og bevaring: I bevaringsværdige bygninger og visse lokalplaner er altaner mod gaden ofte ikke tilladt, mens gårdaltaner godkendes lettere. Fredede bygninger kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Naboorientering og indsigelser

Kommunen kan sende projektet i naboorientering, hvis altanerne kan give indblik eller skygge. Naboerne har typisk to uger til at komme med bemærkninger. Det kan forsinke sagen, men et godt gennemarbejdet projekt med dialog på forhånd mindsker risikoen.

Hvor lang tid tager byggesagen?

Sagsbehandlingen varierer meget mellem kommunerne – fra få måneder til et år i de mest belastede. Hertil kommer tid til projektering og foreningens beslutningsproces. Regn samlet med 12–24 måneder fra idé til færdig altan.

Hvem betaler – og hvem ejer altanen?

I de fleste foreninger betaler de ejere eller andelshavere, der får en altan, selv for den. Det aftales ofte i en særlig altanaftale, som fastlægger fordeling af byggeudgiften, ansvaret for fremtidig vedligeholdelse og hvad der sker ved salg.

I ejerforeninger kan altanen tinglyses som en del af den enkelte ejerlejlighed, mens den i andelsforeninger typisk betragtes som en forbedring, der kan indgå i andelens pris ved salg efter foreningens regler. Altanaftalen bør gennemgås af foreningens administrator eller en advokat.

Øger en altan boligens værdi?

En altan gør typisk en lejlighed mere attraktiv, især i byerne, hvor udendørs plads er en mangelvare. Hvor meget den løfter salgsprisen, afhænger af beliggenhed, orientering og altanens størrelse. Mange ejendomsmæglere vurderer, at en god altan kan løfte prisen med et beløb tæt på eller over byggeprisen i attraktive områder – men det er ingen garanti, og du bør ikke regne med det som en fast gevinst.

Finansiering

Ejere i en ejerforening kan typisk finansiere altanen med et lån i egen friværdi. I andelsforeninger kan den enkelte ofte ikke låne i boligen på samme måde, og nogle foreninger finansierer derfor projektet med et fælles lån, som altanhaverne betaler af på via et tillæg til boligafgiften.

Regler for selve altanen

Bygningsreglementet stiller krav til værnets højde og udformning, så børn ikke kan falde ud eller kravle over. Altaner skal også overholde krav til brand og bæreevne, og konstruktionen skal dimensioneres af en ingeniør. Afvanding skal ske kontrolleret, så vand ikke løber ned ad facaden eller ned på altanerne under.

Altanen kan også have betydning for brandredningen. I nogle ejendomme kan altaner bruges som redningsåbning, mens de i andre kan stå i vejen for brandvæsnets stiger. Kommunen vurderer det i byggesagen.

Sådan vælger I leverandør og rådgiver

Til et fællesprojekt anbefales en uvildig rådgiver, som samler ønsker, udarbejder projekt og udbudsmateriale, søger byggetilladelse og fører tilsyn. Honoraret ligger typisk på 8–15 % af byggesummen. Se bygherrerådgivning. Mange altanfirmaer tilbyder også totalløsninger, hvor de selv står for tegninger og ansøgning – det kan være billigere, men så er rådgiveren ikke uvildig.

Bed om referencer fra lignende ejendomme, og besøg gerne en færdig altan fra leverandøren. Via linket på siden kan I få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra altanfirmaer, så I får et realistisk prisbillede, inden generalforsamlingen.

Vedligehold og levetid

En moderne altan i varmgalvaniseret stål med bund i beton eller komposit holder typisk 50 år eller mere med beskedent vedligehold. Afløb og afvanding skal holdes rene, og værn og fuger mod facaden bør efterses hvert andet til tredje år. Træbund kræver mere pleje og skal udskiftes efter 15–25 år.

Vedligeholdelse af altanerne bør indgå i ejendommens vedligeholdelsesplan, så ansvar og økonomi er klart beskrevet.

Sådan gør du – trin for trin

1. Undersøg interessenFind ud af, hvor mange i ejendommen der ønsker altan, og om kommunen har en altanpolitik for området.
2. Forhåndsdialog med kommunenTjek lokalplan og bevaringsforhold, og få en tidlig tilbagemelding på altantype og placering.
3. Vælg rådgiver og altantypeLad en ingeniør vurdere facaden og udarbejde skitseprojekt og økonomi.
4. Beslut i foreningenGodkend projekt, altanaftale og finansiering på generalforsamlingen.
5. Søg byggetilladelseAnsøgningen indsendes via Byg og Miljø med tegninger, statik og beskrivelse.
6. Udbyd og kontrahérIndhent mindst tre tilbud og indgå kontrakt med klar tidsplan og betalingsplan.
7. Montage og afleveringAltanerne monteres typisk på få dage pr. opgang. Aflevering og færdigmelding til kommunen afslutter projektet.

Tjekliste: før du siger ja til et tilbud

Sæt flueben, efterhånden som du kommer igennem punkterne – listen huskes i din browser.

• Lokalplan og kommunens altanpolitik undersøgt
• Ingeniørvurdering af facadens bæreevne
• Interesse blandt beboerne afklaret
• Altanaftale om betaling, ejerskab og vedligehold
• Godkendelse på generalforsamlingen
• Byggetilladelse modtaget
• Tre sammenlignelige tilbud
• Finansiering på plads for den enkelte
• Plan for afvanding og vedligehold

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

• At søge om én altan alene. Det er dyrt og kan give en uensartet facade, som kommunen ikke godkender.
• At bestille altaner før byggetilladelsen er på plads. Kommunen kan kræve ændringer.
• At glemme altandøren i budgettet. Udskæring og ny dør koster typisk 25.000–40.000 kr. pr. altan.
• At undlade en altanaftale. Uklarhed om vedligehold og ejerskab giver konflikter ved salg.
• At undervurdere tidsforbruget. Byggesager om altaner tager ofte længere tid end forventet.

Kilder og metode

Prisestimaterne er udarbejdet af Boligfiduser.dk på baggrund af aktuelle markedsniveauer, offentligt tilgængelige prisoplysninger og typiske tilbudspriser i 2026. Alle priser er inkl. moms og vejledende – den endelige pris afhænger af din bolig, materialevalg og region. Læs hvordan vi arbejder i vores redaktionelle politik.

1. Bygningsreglementet BR18 – Social- og Boligstyrelsen
2. Altaner og etageejendomme – Bolius
3. Ansøg om byggetilladelse – Byg og Miljø
4. Lov om ejerlejligheder – Retsinformation
5. Håndværkerfradrag – Skattestyrelsen

Relaterede ydelser

Læs også