Altaner: priser, regler og guide 2026

Beregn prisen på altaner

Priser på altaner 2026

Tabellerne viser Boligfiduser.dk’s estimerede prisniveauer for 2026 inkl. moms. Brug dem som pejlemærke, når du vurderer de tilbud, du modtager.

Hvad koster en altan i 2026?

Prisen på en altan afhænger mere af bygningen end af selve stålet og gulvbrædderne. En enkel hængealtan fra fabrik koster måske 35.000–55.000 kr., men når der skal laves dørhul i en bærende ydermur, monteres ankre, sættes stillads op og indhentes statisk dokumentation, lander den færdige altan på 90.000–180.000 kr. i en etageejendom.

I et parcelhus er opgaven ofte enklere. Her bygges altanen typisk på søjler eller som en udkraget konstruktion fra en kvist eller et førstesalsværelse, og den samlede pris ligger normalt på 45.000–90.000 kr. Er der allerede en dør, falder prisen markant.

De største prisdrivere

Fem forhold flytter prisen mest, og det er værd at kende dem, før du beder om tilbud.

• Facadens bæreevne: Massivt murværk kan bære en hængealtan, mens letbeton og hulmure ofte kræver søjler eller trækstænger.
• Dørhul: Nyt hul med stålbjælke og ny altandør koster 25.000–45.000 kr. pr. lejlighed.
• Størrelse og dybde: En altan på 1,5 m dybde koster markant mere end en på 1,0 m, fordi kræfterne i ankrene vokser.
• Materialer: Glasværn og kompositgulve koster mere end tremmeværn og hårdttræ.
• Antal altaner: Byggepladsomkostninger fordeles på flere enheder, når en hel opgang bygger samtidig.

Regneeksempel: 12 altaner i en andelsforening

En forening med 12 lejligheder vælger hængealtaner i galvaniseret stål med trægulv og glasværn. Altanerne koster cirka 1,1 mio. kr., dørhuller og nye døre 360.000 kr., stillads og kran 150.000 kr., rådgiver og statik 180.000 kr. og en reserve på 140.000 kr. Samlet budget: omkring 1,9 mio. kr. eller knap 160.000 kr. pr. lejlighed.

Hvilken altantype passer til din bolig?

Valget af altantype handler om tre ting: hvad facaden kan bære, hvad kommunen og lokalplanen tillader, og hvordan altanen skal bruges. En lille morgenkaffe-altan stiller andre krav end en spiseplads til fire.

Hængealtan

Den mest udbredte løsning i byernes etageejendomme. Altanen hænger i trækstænger, der er forankret i facaden over døren, og bunden er boltet fast i dækket. Fordelen er et let udtryk og intet behov for fundamenter. Ulempen er, at facaden skal kunne optage store punktlaster, og at dybden sjældent kan overstige 1,5 m.

Altan på søjler

Her står altanerne på stålsøjler eller betonsøjler med egne fundamenter. Løsningen er god, hvor facaden er svag, eller hvor man ønsker store altaner på 8–12 m². Til gengæld kræver søjlerne plads på terræn, og de kan konflikte med kældertrapper, cykelparkering og ledninger i jorden.

Karnapaltan og inddækket altan

En karnapaltan er en glasinddækket altan, der kan åbnes om sommeren. Den forlænger brugssæsonen og dæmper trafikstøj, men er den dyreste løsning og kræver ofte dispensation fra lokalplanen, fordi bygningens udseende ændres mere end ved en åben altan.

Fransk altan

Et værn foran en udadgående dør giver lys og luft uden egentligt gulvareal. Det er billigt og kræver sjældent statisk beregning, men det giver ingen siddeplads. Mange vælger det som kompromis i bevaringsværdige bygninger.

Kræver en altan byggetilladelse?

Ja, i langt de fleste tilfælde. En ny altan ændrer bygningens udseende og konstruktion, og efter bygningsreglementet (BR18) skal der derfor søges byggetilladelse hos kommunen. Ansøgningen indsendes digitalt via Byg og Miljø og skal indeholde tegninger, statisk dokumentation og ofte en redegørelse for brandforhold og flugtveje.

Behandlingstiden varierer fra fire uger til flere måneder afhængigt af kommune og kompleksitet. Ligger ejendommen i et område med lokalplan eller bevarende bestemmelser, kan der kræves dispensation, og så skal naboer høres. Det kan forlænge forløbet med 2–3 måneder.

Krav i bygningsreglementet

BR18 stiller blandt andet krav til værnets højde (normalt mindst 1,0 m over gulv), at værnet ikke må kunne bruges som stige af små børn, og at konstruktionen dimensioneres efter Eurocode for nyttelast og sne. Fra 2. konstruktionsklasse og op skal der desuden være certificeret statiker på opgaven.

• Værnhøjde mindst 1,0 m, og åbninger må ikke overstige 0,1 m
• Statisk dokumentation for ankre, facade og altan
• Afstand til skel og nabobebyggelse efter kommunens bestemmelser
• Brandforhold, hvis altanen indgår som redningsåbning

Bevaringsværdige bygninger

Har ejendommen en SAVE-værdi på 1–4, eller er den fredet, er kommunen ofte tilbageholdende med altaner mod gaden. Gårdsiden er næsten altid lettere at få godkendt. Undersøg kommunens lokalplan og bevaringsregistrering, før der bruges penge på projektering.

Altaner i andelsforeninger og ejerforeninger

I foreninger er altanprojektet lige så meget en demokratisk proces som et byggeprojekt. Beslutningen skal træffes på en generalforsamling efter vedtægternes regler, og det skal være klart, hvem der betaler: fællesskabet, kun de lejligheder der får altan, eller en kombination.

Mange foreninger vælger en model, hvor alle lejligheder får tilbud om altan, men kun de interesserede betaler via en individuel huslejestigning eller et engangsbeløb. Det kræver en vedtægtsbestemt fordelingsnøgle og en klar aftale om fremtidig vedligeholdelse.

Sådan griber foreningen det an

Start med en interesseundersøgelse blandt beboerne og en indledende vurdering fra en rådgiver af, om facaden kan bære altaner. Derefter følger skitseprojekt, finansieringsforslag og beslutning på generalforsamling. Først herefter projekteres der i detaljer, og projektet sendes i udbud – typisk til 3–5 entreprenører.

Finansiering og andelsværdi

Altanprojekter finansieres ofte med et kreditforeningslån i ejendommen. I andelsforeninger kan altanen øge den enkelte andels værdi, men kun inden for rammerne af andelsboligloven og foreningens valuarvurdering. Tal med foreningens administrator, inden I lægger finansieringen fast.

Materialer: stål, beton, træ og glas

Bærende konstruktion er næsten altid varmgalvaniseret stål, ofte pulverlakeret i en farve, der passer til facaden. Galvaniseret stål holder 50 år eller mere med minimal vedligeholdelse. Betonaltaner er tunge og kræver kran, men er robuste og lydsvage.

Gulvet kan være hårdttræ, trykimprægneret træ, komposit, aluminiumsprofiler eller beton. Hårdttræ som ipé og cumaru er smukt, men kræver olie hvert eller hvert andet år. Komposit er vedligeholdelsesfrit, men kan blive varmt i direkte sol.

• Glasværn: Lyst og moderne, men kræver pudsning og koster 20–40 % mere end tremmer.
• Tremmeværn i stål: Klassisk, holdbart og billigst at vedligeholde.
• Pladeværn: Giver privatliv og læ, men gør altanen mørkere og kan virke tungt på facaden.
• Afvanding: Gulve bør have fald og drypnæse, så vand ikke løber ned ad facaden og misfarver murværket.

Sådan vælger du altanfirma og sammenligner tilbud

Der findes både specialiserede altanproducenter, der leverer og monterer deres eget system, og totalentreprenører, der koordinerer murer, tømrer og smed. For et parcelhus er en lokal tømrer eller smed ofte nok. For en forening anbefales en uvildig rådgiver, der skriver udbudsmaterialet, så tilbuddene bliver sammenlignelige.

Bed om skriftlige tilbud med samme forudsætninger, og kontrollér at statik, myndighedsbehandling, dørhuller, stillads og bortskaffelse enten er med eller tydeligt fravalgt. Du kan få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra altanfirmaer via linket på siden og bruge dem som udgangspunkt for en sammenligning.

Det skal stå i tilbuddet

Et godt tilbud er så præcist, at du kan se forskellen på to firmaer uden at ringe og spørge.

• Altanens mål, materialer, overfladebehandling og værntype
• Hvem der leverer statisk dokumentation og søger byggetilladelse
• Om dørhul, ny altandør, inddækning og malerarbejde er inkluderet
• Tidsplan, betalingsplan og garanti på konstruktion og overflader
• Henvisning til AB 18 eller ABForbruger som aftalegrundlag

Vedligeholdelse og levetid

En galvaniseret og pulverlakeret stålaltan har en forventet levetid på 50–60 år. Det, der slides, er gulvet, fugerne omkring ankrene og overfladebehandlingen. Et årligt eftersyn, hvor afløb renses, gulvet inspiceres og fuger kontrolleres, forebygger de fleste skader.

Træ skal behandles med olie hvert til hvert andet år, og kompositgulve skal blot vaskes. Rustpletter ved boltene er et tegn på, at galvaniseringen er beskadiget, og de bør pletudbedres med det samme. I foreninger hører altanerne naturligt hjemme i den langsigtede vedligeholdelsesplan.

Kan det betale sig at få altan?

Ejendomsmæglere vurderer typisk, at en altan løfter salgsprisen på en lejlighed, især i de større byer, hvor udeareal er en mangelvare. Hvor meget afhænger af beliggenhed, solretning og størrelse, og der findes ingen fast tommelfingerregel. Regn ikke med, at en altan altid tjener sig hjem ved salg – den bedste begrundelse er den daglige glæde og den bedre brugsværdi.

En altan mod syd eller vest bruges væsentligt mere end en mod nord. Er du i tvivl om placeringen, så overvej om en mindre altan på den solrige side er bedre end en stor altan i skygge.

Sådan gør du – trin for trin

1. Afklar mulighederTjek lokalplan, bevaringsstatus og vedtægter. Få en rådgiver eller altanfirma til at vurdere facadens bæreevne.
2. Vælg type og størrelseBeslut om det skal være hængealtan, søjlealtan eller karnap, og hvor dybt altanen skal være.
3. Beslutning i foreningI andels- og ejerforeninger skal projektet og finansieringen vedtages på generalforsamlingen.
4. Projektering og ansøgningRådgiver eller altanfirma udarbejder tegninger og statik og søger byggetilladelse via Byg og Miljø.
5. Indhent og sammenlign tilbudIndhent mindst tre tilbud på samme grundlag og sammenlign pris, indhold og tidsplan.
6. MonteringDørhuller laves, ankre monteres, og altanerne hejses op. Selve monteringen tager typisk 1–3 dage pr. altan.
7. Ibrugtagning og afleveringKommunen udsteder ibrugtagningstilladelse, og der holdes afleveringsforretning med mangelliste.

Tjekliste: før du siger ja til et tilbud

Sæt flueben, efterhånden som du kommer igennem punkterne – listen huskes i din browser.

• Lokalplan og bevaringsværdi er undersøgt
• Facadens bæreevne er vurderet af statiker
• Altanens størrelse, materialer og værn er valgt
• Byggetilladelse er givet, før arbejdet starter
• Tilbud indeholder dørhul, døre, stillads og bortskaffelse
• Aftalegrundlag (AB 18 eller ABForbruger) er skrevet ind
• Betalingsplan følger det udførte arbejde
• Fordeling af fremtidig vedligeholdelse er aftalt i foreningen

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

• At bestille altanen før byggetilladelsen er på plads – kommunen kan kræve ændringer, der gør bestillingen værdiløs.
• At glemme dørhul og ny dør i budgettet. Det udgør ofte 15–20 % af prisen og overses i mange billige tilbud.
• At vælge den laveste pris uden at tjekke, om statik og myndighedsbehandling er med. Få det skriftligt.
• At undervurdere tiden. Fra første idé til færdig altan går der i foreninger ofte 9–18 måneder.
• At lade afvandingen være en detalje. Vand fra altangulvet, der løber ned ad facaden, giver misfarvning og frostskader i murværket.

Kilder og metode

Prisestimaterne er udarbejdet af Boligfiduser.dk på baggrund af aktuelle markedsniveauer, offentligt tilgængelige prisoplysninger og typiske tilbudspriser i 2026. Alle priser er inkl. moms og vejledende – den endelige pris afhænger af din bolig, materialevalg og region. Læs hvordan vi arbejder i vores redaktionelle politik.

1. Bygningsreglementet (BR18) – Social- og Boligstyrelsen
2. Altaner – gode råd til boligejere – Bolius
3. Byggetilladelse og byggeri – Borger.dk
4. Håndværkerfradrag – Skattestyrelsen

Relaterede ydelser

Læs også